fbpx
Image Alt

Healing

Healing

Mærk indre ro og balance ved at få blid, rensende og forløsende energi til at strømme derhen i din krop, hvor du oplever blokader eller uro.

Skønne og forkælende behandlinger, hvis du føler dig drænet, stresset, har hjertesorg eller bare trænger til at blive ladet op af indre varme, lys og ro.

Læs mere om de forskellige behandlinger nedenfor.

Healing

Healing

Som en stund med lukkede øjne i den varme forårssol. Lidt sådan kan healing beskrives. Få fornemmelsen af at blive gennemstrømmet af lysende varme, mens roen breder sig i kroppen, og du giver hele dit system en mulighed for at re-loade. Det kan healing gøre for dig.

Er healing helt nyt for dig, så går det ud på at genfinde indre ro og balance ved at få en blid, rensende energi til at strømme derhen i din krop, hvor du oplever blokader eller uro.

De fleste mærker healingen som en vekslende varme omkring i kroppen. Behandlingen er meget afslappende, fordi den afstresser hele dit system, virker forløsende på ophobet negativ energi, og hjælper dig i processen med at give slip. Jeg arbejder med teknikker til at dirigere energistrømme inden for to retninger i healing, som hedder Reiki og Engle Healing.

Under behandlingen ligger du fuldt påklædt på briksen med et dejligt, blødt tæppe over dig. Jeg placerer mine hænder i bestemte positioner over din krop. Begyndende fra toppen af dit hoved på front ned til fødderne og dernæst over bagsiden af din krop. På den måde kan jeg få strømme af energi fokuseret bestemte steder hen i din krop. I processen kan jeg efter behov afspænde på organer som lever, mave og milt.

En enkelt behandling kan fint stå alene, hvis du bare trænger til en stund med ren velvære, hvor du fyldes af varme og opløftende energi. For at opnå den fulde effekt af healingen anbefales et forløb på fire-seks gange.

Pris

Healing består af 1 eller 4-6 individuelle forløb, hvor hvert forløb lægges efter aftale.

1 t. behandling 775 kr. pr. gang.

Studerende 675 kr. pr. gang mod forevisning af studiekort.

Bemærk

Healing kan kombineres med behandlingerne Organmassage terapi, Bindevævs/Fascia Release/ Rosenberg Teknik® eller som afsluttende behandling efter ALT- Naturlig Lifting. Hvis du i en længere periode har været overbebyrdet, vil jeg anbefale, at du booker en kombination af 1 t. ALT- Naturlig Lifting og 1 t. Healing.

Søg altid læge, hvis du har symptomer. Behandlingen erstatter ikke lægekonsultation eller medicin.

Lisa Okking Dam er certificeret behandler i Usui Shiki Ryohos system for Reiki healing, Engle Healing ved Marzia Techau og certificeret behandler i Chakra Balancering//Crystal Energy Guide, Advanced Angel Card Mastery og Angel Guide ved Kyle Gray.

Kompatibel kropsbalance – release og healing

Kompatibel kropsbalance – release og healing

Blid, afbalancerende og beroligende kropsbehandling, når det er en udfordring at finde ro. Stress og tankemylder kan ramme os alle. Her kommer du tilbage dertil, hvor tanke-trængslen mindskes, og vejrtrækningen finder en naturlig dybde.

I KOMPATIBEL KROPSBALANCE arbejder Lisa nænsomt på specifikke nøglepunkter på kroppen med greb fra FASCIA RELEASE kombineret med healing.

Du ligger lunt pakket ind i bløde tæpper på briksen, mens Lisa, i energien fra healing, arbejder med blide, langsomme bevægelser, indtil roen har taget plads i dig.

Pris

1 t. behandling 775 kr. pr. gang.

Studerende 675 kr. pr. gang mod forevisning af studiekort.

Kompatibel kropsbalance inkl. fødder – grounding, release og healing

Kompatibel kropsbalance inkl. fødder – grounding, release og healing

Blid, afbalancerende og beroligende kropsbehandling med dyb grounding, når det er en udfordring at finde ro. Stress og tankemylder kan ramme os alle. Her kommer du tilbage dertil, hvor tanke-trængslen mindskes, vejrtrækningen finder en naturlig dybde, og dit fundament styrkes af jordforbindelse.

Behandlingen begynder med afspændende og afslappende tryk og greb på fødderne. Efterfølgende aktiverer rytmisk massage af fødderne nogle impulser, som går via nervebanerne til organerne. Mens ren afslapning strømmer gennem din krop arbejdes med en energimæssig og fysisk afbalancering under fødderne, så du kommer ned i dig selv.

Fra fødderne arbejdes nænsomt videre på specifikke nøglepunkter på kroppen med greb fra FASCIA RELEASE kombineret med healing.

Du ligger lunt pakket ind i bløde tæpper på briksen, mens Lisa, i energien fra healing, arbejder med blide, langsomme bevægelser, indtil roen har taget plads i dig.

Pris

1 t. 45 min behandling 1.500 kr. pr. gang.

Studerende 1.300 kr. pr. gang mod forevisning af studiekort.

Jordforbindelse/grounding via fødderne

Jordforbindelse/grounding via fødderne

Drømmer du om dybere jordforbindelse med mere indre ro og mental styrke, får denne behandling dig fra hovedet ned i fødderne. Behandlingen begynder med afspændende og afslappende tryk og greb på fødderne. Efterfølgende aktiverer rytmisk massage af fødderne nogle impulser, som går via nervebanerne til organerne. Spændinger slippes, og ren afslapning kan strømme gennem din krop.

Imens arbejdes med en energimæssig og fysisk afbalancering under fødderne, så du kommer helt ned i dig selv. Vores jordforbindelse er så betydningsfuld for at mærke os selv.

En enkelt behandling kan fint stå alene, hvis du bare trænger til en stund med ren velvære, hvor du mærker jordforbindelsen og blid varme brede sig i kroppen.

Pris

45 min behandling 725 kr. pr. gang.

Studerende 625 kr. pr. gang mod forevisning af studiekort.

Energi Boost – guidet healing med orakel/engle-kort

Energi Boost – guidet healing med orakel/engle-kort

Når spørgsmål rumsterer, eller du føler dig lidt væk fra sporet, har Lisa Okking-Dam sammensat sessionen ENERGI BOOST, der kombinerer kort-læsning med healing.
Lisa Okking-Dam har flere års erfaring i at anvende, tolke og formidle budskaber fra orakel/engle-kort med masser af varme og etisk indsigt. Så kortene kan være en støtte i at Shine Your Light Bright i en travl hverdag.

Måske har du et konkret/specifikt spørgsmål til en situation her og nu. Du kan også spørge orakel/engle-kortene for at få be- eller afkræftelse. Eller du kan være åben for at modtage de indsigter og budskaber, der må komme din vej gennem kortene.

Du begynder sessionen med at trække tre orakel/engle-kort. Lisa gennemgår kortene for dig for at danne et kærligt overblik. Sessionen bliver fulgt op med et blidt healings boost på briksen, hvor afbalancerende bevægelser vil få energierne til at flyde derhen i din krop, hvor der er størst behov for at blive fyldt op med energi.

Lisa Okking-Dam er certificeret Advanced Angel Card Mastery og Angel Guide ved Kyle Gray – ikke at forveksle med clairvoyance. Tavshedspligt og anonymitet er en selvfølge. Du har din egen fri vilje og dit eget frie valg.

Pris

1 t. 30 min behandling 1.650 kr. pr. gang.

Shine – guidance med orakel/engle-kort

Shine – guidance med orakel/engle-kort

SHINE er sessionen, når spørgsmålene er store, og svarene godt må gå dybt med guidance fra Universet. Lisa Okking-Dam har flere års erfaring i at anvende, tolke og formidle budskaber fra orakel/engle-kort med masser af varme og etisk indsigt.

SHINE er baseret på den engelske spirituelle lærer, Kyle Grays, kanaliserede engle/orakel-kort. Kortene repræsenterer tematikker, som vi hver især støder på i vores individuelle livsforløb. Emner som: dine styrker og erfaringer, kærlighed, arbejde, familie, kommunikation og udvikling. Hvordan ser du dig selv og de muligheder, du indeholder.

Med SHINE får du et kærligt skub fra den universelle værktøjskasse, hvor Lisa stiller sig til rådighed for at formidle de fine budskaber gennem orakel/engle-kortene. Du kan spørge ind til specifikke punkter, få be- eller afkræftelse. Eller du kan blot være åben for at modtage de indsigter og budskaber, der kommer din vej. Sessionen føles som et mentalt løft til at frigøre eventuelle blokeringer, vi kan sætte op for os selv.

På dagen får du dit helt eget Shine Your Light Bright notes-hæfte, så du kan lave dine egne notater under sessionen. Lisa fraråder at optage sessionen, fordi hendes ønske er, at du alene noterer dig de budskaber, som giver mening for dig og dermed kun forholder dig til det, du er klar til på dette tidspunkt. Under denne session gør Lisa brug af flere forskellige orakel/engle-kort udviklet af Kyle Gray.

Lisa Okking-Dam er certificeret Advanced Angel Card Mastery og Angel Guide ved Kyle Gray – ikke at forveksle med clairvoyance. Tavshedspligt og anonymitet er en selvfølge. Vær opmærksom på at Shine er en session der maksimum kan bookes en gang hvert halve år, da den universelle energi er ubekendt med datoer og deadlines, og at det er op til den enkelte at anvende de greb, der bliver givet på dagen. Du har din egen fri vilje og dit eget fri valg.

Pris

1 t. 30 min behandling 1.650 kr. pr. gang.

Fjernhealing (under forløb)

Fjernhealing (under forløb)

Er du i gang med et forløb, hvor healing indgår, er dine ferie- og rejseplaner ingen hindring. Du har mulighed for at booke tid til en fjernhealing, som virker uafhængigt af sted og geografisk afstand.

For at få mest muligt ud af fjernhealingen anbefales du at drikke vand en time før sessionen starter og efter endt behandling. Læg dig godt og lunt til rette i trygge og rolige omgivelser uden forstyrrelser udefra. Lisa kommunikerer via SMS, når fjernhealingen går i gang, og afslutter med en kort samtale efter sessionen.

Pris

1 t. 15 min behandling 250 kr. pr. gang.

Et besøg hos Lisa Okking-Dam stimulerer på flere planer kroppen til at opnå dyb ro og balance. Fra man træder ind i den smukke, gamle Frederiksberg-lejlighed, hvor Lisa bor med sin mand Morten, og går til behandlingsrummet i en stille ende af boligen, indstilles kroppen på at geare ned. Med nøje udvalgte, ressourcefulde æteriske dufte, blid musik og interiør i ordentlige, bløde, og så vidt muligt, bæredygtige og certificerede materialer. Alt sammen understøtter kroppen i at føle sig tryg og klar til at modtage behandling. Så du kan stråle videre ud i verden.

Følg med
Ig. fb.