Fascia Release
En blid kropsbehandling, der får dig helt der ned, hvor du slapper dybt af og bare overgiver dig til velværen og letheden, som breder sig fra top til tå. Ved Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® er afspænding af bindevævet i fokus. Behandlingen lader også kroppen slippe specifikke spændinger i for eksempel nakke, skulder og lænd.
Nyere forskning bakker op om bindevævet som stedet, hvor man kan sætte ind og afspænde skånsomt, blidt og alligevel effektivt. Bindevævet udgør et fintmasket net i vores krop, og omslutter blandt andet vores muskler, organer, knogler og led og indeholder betydelige nerveender. Derfor giver det så god mening at afspænde bindevævet de steder i kroppen, hvor du oplever spændinger.
Under behandlingen anbefaler jeg, at du er iført blødt og afslappet tøj som leggings og en top, så du kan ligge bekvemt på briksen. Jeg arbejder med fingerspidsblide tvist/tryk forskellige steder på kroppen fra fødder til nakke og hals. Teknikken rammer dybt på en nænsom og behagelig måde, hvor din krop kan følge med og koble helt af under behandlingen.
Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® anvendes også ved behandling af arvæv. Her anbefaler jeg et forløb på minimum tre behandlinger – hver behandling varer 60 minutter.
Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® kan bestå af en enkelt behandling, for rent velvære.
Signatur – Fascia Release (90 min.)
En blid, afspændende og nærværende behandling, der nænsomt løsner spændinger i kroppens bindevæv (fascia), og skaber en dybere fornemmelse af ro og balance. Behandlingen foregår i et roligt tempo, hvor kroppen får tid til at give slip, og sindet kan falde til ro. Behandlingen begynder ved fødderne og bevæger sig med blide tvist over specifikke nøgle punkter på kroppen.
Pris
60 min. Unge & Voksne 775 kr.
90 min. Signature – Fascia Release 1.200 kr.
60 min. Studerende 675 kr. mod forevisning af studiekort.
60 min. Børn 4-12 år 575 kr.
Bemærk
Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® kan kombineres med: A.L.T – Naturlig Lifting, Healing eller Organmassage Terapi.
Søg altid læge, hvis du har symptomer. Behandlingen erstatter ikke lægekonsultation eller medicin.
Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® kan ikke sidestilles med klassisk massage.
Lisa Okking-Dam er certificeret behandler i Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® fra Fulcrum Institute.
Har du specifikke spændinger eller irritation i et bestemt område, beskriv gerne dine gener, og hvor længe du har haft dem, i kommentarfeltet, når du booker en tid.
