Fascia Release
En blid kropsbehandling, der får dig helt der ned, hvor du slapper dybt af og bare overgiver dig til velværen og letheden, som breder sig fra top til tå. Ved Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® er afspænding af bindevævet i fokus. Behandlingen lader også kroppen slippe specifikke spændinger i for eksempel nakke, skulder og lænd.
Nyere forskning bakker op om bindevævet som stedet, hvor man kan sætte ind og afspænde skånsomt, blidt og alligevel effektivt. Bindevævet udgør et fintmasket net i vores krop, og omslutter blandt andet vores muskler, organer, knogler og led og indeholder betydelige nerveender. Derfor giver det så god mening at afspænde bindevævet de steder i kroppen, hvor du oplever spændinger.
Under behandlingen anbefaler jeg, at du er iført blødt og afslappet tøj som leggings og en top, så du kan ligge bekvemt på briksen. Jeg arbejder med fingerspidsblide tvist/tryk forskellige steder på kroppen fra fødder til nakke og hals. Teknikken rammer dybt på en nænsom og behagelig måde, hvor din krop kan følge med og koble helt af under behandlingen.
Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® kan bestå af en enkelt behandling, hvor velværen er i fokus. Ved specifikke spændinger anbefaler jeg et forløb på minimum tre behandlinger. Hver behandling varer en time. Der afsluttes altid med en afbalancering ud fra navlen på de områder, der er blevet behandlet, for at give øget flow til områderne.
Pris
1 t. behandling 775 kr. pr gang.
Børn 4-12 år 575 kr. pr gang.
Studerende 675 kr. pr gang mod forevisning af studiekort.
Bemærk
Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® kan kombineres med yderligere en halv times Organmassage Terapi.
Søg altid læge, hvis du har symptomer. Behandlingen erstatter ikke lægekonsultation eller medicin.
Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® kan ikke sidestilles med klassisk massage.
Lisa Okking-Dam er certificeret behandler i Bindevævsteknik/Fascia Release/Rosenberg Teknik® fra Fulcrum Institute.
Har du specifikke spændinger eller irritation i et bestemt område, beskriv gerne dine gener, og hvor længe du har haft dem, i kommentarfeltet, når du booker en tid.